Den 4. februar 2022 bliver Alex Aria Zelina Balógh indlagt på AUH på grund af selvmordstanker. Men allerede dagen efter bliver hun udskrevet til gaden, som det hedder, når man er hjemløs. Det vurderes, at hun ikke længere er til fare for sig selv.

Men man skal ikke bruge lang tid i hendes selskab, før det står klart, at den 30-årige kvinde har massive problemer og omfattende behov for hjælp.

TV2 Østjylland har de seneste dage fortalt Alex' historie. Hun har flere psykiske diagnoser og et voldsomt misbrug af receptpligtig medicin. Hun ender ofte i konfrontationer med politiet og lever på gaden.

Det vil selvsagt være en fordel for alle, hvis personer som Alex kunne hjælpes til et bedre liv og slap for den kontinuerlige kontakt med myndigheder, læger og sygeplejersker.

- Hvis vi ikke skaber en forandring for dem ved at behandle dem med den viden, vi har, så vil de bare blive ved med at slås med det, de nu slås med. Det vil jo skabe kontakter både til psykiatrien, til kommunen, til politiet. Og hver gang det sker, så er der jo en sundhedsudgift ved det, siger speciallæge i psykiatri Michael Nielsen.

Sammen med Kenneth Brandt Hansen, der også er speciallæge i psykiatri, har han i perioder fulgt Alex Aria Zelina Balóghs livsforløb og kontakt med systemet. De to har begge arbejdet som overlæger i psykiatrien på AUH, og de efterlyser et opgør med kassetænkningen.

- Vi ser de her komplekse patienter i psykiatrien, som vender tilbage. Og de vender jo tilbage af en årsag, fordi der er noget i deres tilstand, som de har svært ved at regulere, og som vi på en eller anden måde også har vanskeligt ved at behandle, sådan som systemet er indrettet, siger Michael Nielsen.

- Der er jo ikke tale om et vildt sats

De to læger oplever, at personer som Alex skubbes rundt mellem forskellige instanser og behandles for det problem de står med her og nu, som når Alex er akut selvmordstruet eller væk på piller, men udskrives til gaden dagen efter.

- Psykiatri er relationsarbejde. Det er at opbygge et tillidsforhold sammen med patienten. Og det tager tid. Behandlingen er ikke, at jeg bare skal lange Alex en recept, eller sørge for, at hun ikke dør indtil i morgen, siger Kenneth Brandt Hansen.

I stedet bør der laves en længerevarende koordineret indsats, hvor man sætter mennesket i centrum, mener de. For selv om Alex virker uden for rækkevidde, kan hun og andre i lignende situationer hjælpes til et bedre liv.

- Der er jo ikke tale om et vildt sats her. Det er ikke en investering i bitcoins. Der er faktisk nogle, der har erfaring med, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal ske. Det handler om mennesker, som for at sige det ligeud er helt ude at skide, men som faktisk kan få styr på deres liv med den rette hjælp.

- Og jeg har adskillige eksempler på patienter, som har været indlagt i årevis, men som overhovedet ikke har behov for psykiatrisk hjælp i dag, siger Kenneth Brandt Hansen.

Det kræver bare, at de forskellige instanser kan samarbejde om at få det til at ske, pointerer han.

- De, der er involveret i Alex’ sag og i vanskelige sager i det hele taget, sidder der jo ikke, fordi de ikke kan finde på noget sjovere at lave. De er der jo, fordi de tror på det, og fordi de ved, hvad der kan og bør gøres.

- Men det, jeg er træt af, er, at fokus er på de enkelte kassers ansvar, og at dem, der sidder internt i de kasser, jamen de vil kun tage ansvar for den kasse, siger Kenneth Brandt Hansen.

Har ikke brug for mere kaos

De to speciallæger mener, at vi i Danmark bør kigge mod Norge og den tilgang, man har til psykiatriske patienter der.

- Hvad har du brug for, når dit sind er kaotisk? Du har brug for, at det, der er omkring dig, ikke også er kaotisk, men ret entydigt. På basis af de overvejelser har man i Norge forsøgt at indrette systemet efter det, man kalder samtidighed, siger Michael Nielsen og forklarer, at det handler om at lave en koordineret indsats for den enkelte patient, hvor fagpersoner fra forskellige instanser samles med det formål at hjælpe vedkommende.

- Så i stedet for, at vi sender folk hen til en anden kasse, så siger vi, du kan få det her hos os, og vi vil faktisk gerne yde omsorg. Det er meningsfuldt, fordi så skaber vi den her forandrende relation for patienten. Og noget af det, vi har slåsset med i skadestuen, det var faktisk at forsøge at skabe en koordineret indsats på tværs af kasser for Alex, siger Michael Nielsen.

- Der findes jo fagpersoner i alle de her kasser, som godt ved, hvad der skal til - som godt kan finde ud af, at man skal samarbejde. Så i praksis kan man godt få tingene til at fungere, som jeg tror, det gør i Norge. Det bør bare sættes i system, tilføjer Kenneth Brandt Hansen.

Direktør: - Det er for meget at forlange

Lægefaglig direktør på AUH, Jakob Paludan, erkender, at det kan være svært at håndtere patienter med komplekse problemstillinger, og at det kan tage lang tid.

- Det er nogle gange en udfordring at få de her forløb til at lykkes. Og nogle gange er forløbene desværre også meget lange. Der kan være forskellige udfordringer, som gør, at de er krævende over tid.

- Men det er klart, at dem, der har lange forløb hos os, også er ressourcekrævende på mange måder. Det er en del af psykiatrien, det har det altid været, og det vil det blive ved med at være, siger han.

Jakob Paludan er enig i, at det vil være godt, hvis den enkelte psykiatriske patient mødes af en begrænset gruppe personer i behandlingen, men i praksis vil det være svært at få til fungere, mener han.

- Psykiatrien er på nogle områder presset, og der er også personale, som rejser af helt legitime grunde. Så at sige, at man over et langt forløb, kontinuerligt kan sikre, at man har de samme behandlere, det, tror jeg, er for meget forlangt. Men der er en opmærksomhed på det og den værdi, der ligger i det, siger han.

Samler behandlingen ét sted

Den lægefaglige direktør mener heller ikke, at det er realistisk at samle håndteringen af komplekse patienter i en enhed, så de undgår følelsen af at blive kastet rundt mellem forskellige instanser.

- Men vi kan udvikle metoder til at blive bedre til at tale sammen og koordinere langt bedre. Vi gør det løbende, og jeg synes faktisk, at vi lykkes med det i rigtig mange situationer. Men der er også situationer, hvor vi bliver udfordret, siger han.

Ifølge Jakob Paludan har udfordringen i mange år været, at behandlingen af misbrug og psykiatri har været delt mellem sundhedsvæsenet og kommunerne. Men da misbrug ofte kan forstærke en psykiatrisk lidelse, har det været nødvendigt at gøre op med den inddeling.

- Misbrugsbehandlingen ligger ofte i kommunalt regi, og den psykiatriske behandling ligger selvsagt i psykiatrien. Det, som er et nybrud fra næste år, er, at vi samler nogle af de her ting under den samme hat.

- Det er ikke det samme som, at det ikke fortsat ville være vigtigt at have kommunale aktører med på banen. Det er for eksempel kommunen, der skal være med til at hjælpe i forhold til hjemløshed. Men misbrugsbehandlingen og den psykiatriske behandling er ting, der skal integreres i hinanden, siger han.